Der gik lige lidt tid, men nu har også jeg fundet ud af, at der er udskrevet noget og hedder valg i DK – og som sådan en, der har en mening om alting, så kan jeg næsten ikke forsvare ikke at køre konceptet gennem maskinen.
Nu har jeg ikke den store tillid til demokratiet p.t., eller det vil sige, systemet er ret godt, ideen om at man arrangerer sig, så folket “at large” kan tilkendegive, hvilken slags samfund man ønsker, og så er der nogen der, af samme folk, udpeges til at realisere det (det repræsentative demokrati, mere specifikt), er god – men det kører sgu ikke så godt, Folk…
Systemet afhænger nemlig af et par menneskelige faktorer, der er helt afgørende:
- omtalte Folk skal sgu tage det alvorligt, for der er et ret stort ansvar ved det. Man skal have en eller anden rimelig grad af samfundsmæssig bevidsthed (i modsætning til samfundsmæssig bevidstløshed, ik’?), og man skal i rimelig grad følge med og justere den, hvis det er nødvendigt.
- omtalte Nogen, der skal realisere Folk’s samfundsmæssige ønske, skal have en tårnhøj integritet, for Folk stoler jo på, at Nogen rent faktisk også gør, og ikke mindst ønsker at gøre, det, Folk beder dem om.
Sådan fungerer det ikke nu, i DK (jeg er ikke gammel nok til at sige noget om, at det gjorde i de go’e gamle dage, og ikke berejst nok til at påstå det virker andre steder) – faktisk har den politiske scene i årevis, og set med mine øjne, set ud som et stadig mere ekstremt eksperiment i at få det til at se ud, som om det er dette velfungerende demokrati, der kører, mens det i virkeligheden mest drejer sig om at foretage sig alt muligt andet end det, Folk ønsker man skal, i stilhed og under stadigt mere indviklede cover stories samt henvisninger til, at enhver, der måtte have et kritisk syn på noget som helst politisk, er maliciøs og købt af modstanderen, og kritikken er så meget hen i vejret, at det slet ikke er nødvendigt at forholde sig til den (meaning: – jeg, som politiker, gør det ikke, og du, som vælger, behøver heller ikke at tage den alvorligt)…
Folk er slet ikke fritaget for ansvar i det hersens noget – vi (for jeg er selv sådan en) er nemlig blevet alt for ego-fokuserede og alt for glade for management-speak, reklame- og coachingsprog og andre kommunikationsmæssige “sugar coatings”, og vi æder næsten hvad som helst, hvis det serveres med disse ingredienser i rette mål: – et budskab, der angår mig personligt (som spindoktor Lotte Hansen siger: “…du kan forholde dig til, om du har lyst til at gå fra arbejdsmarkedet nu eller om fem år, mens det er svært at overskue følgerne af en efterlønsreform.”), nogle buzz-words fra reklameverden (som ellers udmærker sig ved at være spektakulært kortsiget, i modsætning til hvad politik ideelt set bør være) og andre, gerne hjemmelavede, supercharged plus-ord, og så det løse plidder-pladder, sprinkle-sprinkle, og Danskeren tror, der er ved at ske noget, som hun får det bedre af.
- og det har vi ikke lov til, for demokrati er ikke en ret (og slet ikke en ret til at få det som man, rent egoistisk, vil have det!), men en pligt og et ansvar.
The system is broken, Rachel – og derfor har jeg meldt mig ud, og det tager jeg ansvaret for.
Jeg tager også ansvaret for at kalde dansk politik 2007 og deromkring, og valget, for en gang bragesnak og spilfægteri – for hvis det går som en and, og siger som en and…
Jj
edit: – i dag så jeg, på siden af en bus, en reklame for partiet Venstre, som lød noget i retning af “et samfund, selvforsynende med vedvarende energi”. Hvem fanden tror på den slags!? – det har sgudda aldrig været Venstres politik, tværtimod har netop vindmølle-branchen, blandt andre, fået kniven af den siddende regering, men det er åbenbart så ufatteligt ligemeget, hvad man gør i virkeligheden, at man – helt åbenlyst – kan bruge lodret løgn og udsagn der får “mere medvind på cykelstierne” til at lyde rabiat realistisk, i partireklamer…vorherrebevares!